Kongeederfugl på Røsnæs

Jeg besøgte min mor i Høng på Vestsjælland i den sidste weekend i oktober. Jeg fik lidt uventet tid til at tage på en fugle-tur. Jeg diskuterede meget med mig selv om, hvor jeg skulle køre hen – Reersø eller Røsnæs? Jeg har det sådan med begge lokaliteter at jeg virkelig savner dem, når jeg ikke har besøgt dem længe. Røsnæs havde jeg ikke besøgt længe, så jeg bed i det sure æble og kørte den lange vej.
Min plan var at tjekke havet ud for Røsnæs Spidsen og så ellers gå lidt rundt i området og finde småfugle. På plads ude ved fyret blæste det en halv pelikan, men der lå en del edderfugle – dog lidt langt væk, men jeg startede med at kigge lidt på dem. 1000+ ederfugle, lidt måger svømmede rundt i flokken, lidt havlit’er lå der også, samt nogle hundrede sortænder. Også en hel del “alk/lomvie” flokke kom forbi. Jeg kiggede ederfuglene godt igennem og tænkte på hvad jeg så skulle gøre – jeg havde ikke hverken set eller hørt noget som helst på vejen ud til fyret, så min fornemmelse var at der var meget få småfugle. Pludselig mens jeg kigger midt i ederfugle-flokken kommer en håndfuld fugle flyvende ind i skop-feltet og kaster sig på vandet. En af dem er underlig! Det er som regel 2k hanner i en eller anden mærkelig spraglet dragt – men den her var virkelig anderledes. Lille, meget mørk og med hvide tegninger på oversiden er det indtryk jeg får. Den lander på vandet og jeg får set den godt fra siden – fuckfuckfuck det var en kongeederfugl – slet ingen tvivl. Men næb-knoppen var ret lille og ikke så “svulmende” som jeg ville forvente fra en voksen fugl. Jeg startede med at tænke, at det måtte være en 2k han. Kongeederfugl x Ederfugl hybrider er set i Danmark tidligere, så med den relativt lille næb-knop kunne jeg ikke lade være at tænke på, om det kunne være en hybrid. Jeg fandt dog ingen tegn på, at det ikke skulle være en ren fugl.

Den var pisse svær at fastholde i længere tid, da den blev ved med at dykke. I den meget tætte fugle-flok på vandet, mistede jeg den meget nemt. I den første tid efter den blev set første gang, fik jeg set den fint 3-4 gange, med nogle minutters mellemrum. Jeg forsøgte at få billeder, men under skiftet fra teleskop til kamera gik det galt hver gang – én gang lykkedes det at få en serie, men de var elendige i forhold til hvor godt den blev set i teleskopet. Jeg mistede fuglen, men jeg kunne ikke bære tanken om ikke at have ordenlig dokumentation, så jeg blev ved med at lede efter den. I en periode på næsten to timer så jeg ikke fuglen, men så var den der pludselig igen. I den periode blev jeg mødt af Jørgen Terkelsen – en lokal fuglekigger, som jeg dog ikke kendte. Jeg fortalte ham om fuglen og han havde heldigvis teleskop med og fik set den. Han genfandt den selv, uden at jeg kunne finde den. Efter omkring to timer havde jeg en periode, hvor den igen var til at have med at gøre. Jeg fik set den 5-6 gange inden for kort tid. To af gangene fik jeg øje på den fordi den kom flyvende ind i teleskop-feltet. Den var enormt nem at pille ud af en flok, når man så flokken skråt bagfra.

Pisse fedt – det blev en ny art, endda en ædelart. Det er 6. fund af Kongeederfugl på Røsnæs, og første fugl siden 2011. Fundene fordeler sig således:

  • 2016, oktober
  • 2011, november
  • 2004, marts
  • 2003, februar
  • 1933, januar (skudt)
  • 1916, december (skudt)

Kilde: DOFBasen: Kongeederfugle på Røsnæs

“Min” fugl er således også første oktober-fund. Da jeg kom hjem måtte jeg prøve at tjekke om det kunne passe af næb-knoppen er lille på 2k fugle. Jeg fandt følgende billede på netfugl.dk som klart viste at min 2k-antagelse var helt ved siden af. Fuglen måtte som minimum være en 3k.

Mine billeder af fuglen:

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s